Det startede med et møde på skolevejen

Det startede med at møde Fort til Fort arrangøren

Lørdag den 11/3 kl. 09:00 – denne dag stod lidt usikkert for mig. Jeg havde meldt mig til et løb rundt om København langs voldanlæggene med besøg på stort set alle forter. I alt 66,6 km. Og jeg var slet ikke i form. Men der var dømt hyggeløb, så på med skoene og af sted.
Det hele starter meget godt – jeg møder Ralph på Vanløse Station – så er jeg da sikker på at kunne finde start – og samtidig forsvandt alle muligheder for overspring. Under lidt småsnak i toget fortæller Ralph at han forventer at løbe Københavns Marathon under 3:00 timer – og igen overvejede jeg om jeg kunne smutte.
Løbet startede kl. 9 og det var tydeligt at der var flere der kendte hinanden. Det var nu fint nok, jeg havde 6-7 timer til at snakke med dem alle sammen hvis det skulle være.
Efter start løb vi langs Strandvejen til Klampenborg hvor vi løb ind i Dyrehaven. Her løb vi langs småstier til det første fort, som godt nok var nedgravet men vi kunne da se hvor det havde været. Vi fortsatte ad stierne til Lyngby hvor vi kom forbi Lyngby Fort og første depot. Vi fortsatte til Garderhøjfortet som vi kunne komme ind og besøge. Det var faktisk spændende og bragte minder frem fra min dunkle fortid hvor vi brugte Fortet til øvelse.

 

Derefter gik det slag i slag – den ene kilometer åd den anden hvor vi løb langs voldene, krydsede igennem mørke gange, løb af små stier og en lille smule på asfalt. Det hele fortaber sig lidt i oplevelsen og det hyggelige selskab hvor jeg både hørte om trailløb i Vietnam, 4 dages minimalistisk løb i nordnorge og en 100 km tur fra Helsingør. Og alt det andet man kunne snakke om.
Efter en fin tur langs voldene nåede vi Quark naturcenter. Flot sted og et godt depot med varm cacao. Kan man andet end elske det. Herfra manglede vi kun ca. 25 km, og på dette tidspunkt anede jeg ikke hvilke 25 km det var. Efter at have tanket vand, energi og varm cacao fortsatte turen. Vi fik selskab af en frisk flok glade løbere, så snakken gik igen. Det var et godt og frisk pust selv om de pressede tempoet op 🙂

Vi krydsede Sjællandsbroen og var nu på Amager. Og her begyndte det åbne, flade landskab. Det var faktisk mere fascinerende og flottere end jeg havde regnet med, men nu begyndte de foregående 45 km også at kunne mærkes i benene. Ruten var flad, men der var også nogle enorme lige strækninger på over 1 km af gangen hvor det bare føltes som om man stod stille. Heldigvis viste uret noget andet. Igennem pinseskoven og ud til Kongelundsfortet. Herfra skulle resten af turen til Dragør Fort bare overleves. Det er tankevækkende, at man på sådan en tur kan sige at nu mangler man “kun” 11 km – en distance der for 3 år siden var helt utænkelig som løbedistance. Men de sidste km blev erobret og Dragør Fort mødte os i flot sol. Efter en – synes jeg selv velfortent øl og en gruppe billede gik turen hjemad.

Flot sted og et godt depot med varm cacao. Kan man andet end elske det

Jan

Garmin GPS

Jeg løber ofte med med Garmin GPS. Det er en billig model, men den kan løse mine behov. Den kan betjenes i regnvejr og med handsker. den holder batteri længe hvis du ikke bruger lyset. Og der er masser af gratis kort.

Ruten

Ruten i Fort til Fort følger stort set den gamle Vestvold

Efterspil

Jeg var spændt på hvor ondt jeg ville have i fødder og ben, men der var ikke noget at snakke om. Selvfølgelig kunne jeg mærke 66,6 km men slet ikke som jeg frygtede. Jeg snublede undervejs og sparkede til en sten – det gav en blå negl, men det er også det. Ingen vabler, ingen ødelagte fødder. Om mandagen havde jeg tid hos min fys som gav lidt restitutionsbehandling, udstrækning og elektrisk stimualtion til benene, og tirsdag var jeg løbende igen.