Tag dig sammen mand – hvor svært kan det være?
Vi spoler ca. 10 måneder tilbage til en fredelig aften hvor jeg sidder og tænker på hvad mit 2017 mål egentlig skal være. Det kommer hurtigt – 100 km i 2017, og 100 miles i 2018. SÅDAN. Lidt eftertanke siger at juni måske ikke er det bedste tidspunkt at sætte rekord på, så jeg finder et godt løb i slutningen af året. Valget falder på ”The Real Kick” i slutingen af November. Det løbes i området omkring Koblenz, så det vel nok. Hermed har jeg mentalt lavet en kontrakt med mig selv på 120km, og 4.400 positive højdemeter.
De næste måneder tvivler jeg på om det kan lade sig gøre, og jeg er måske ikke helt fokuseret nok, men i september beslutter jeg mig for at starte op hos Michael T.K. Jeppesen så jeg kan få lidt vejledning om det kan lade sig gøre. Det betyder nu struktur på min træning og fornyet håb om det er muligt.
Beslutningen
I starten af november træffer jeg beslutningen og melder mig til. Nu begynder så forberedelserne. Løber er 125 km, 4.400 højdemeter, vejret er omkring frysepunktet og risikoen for regn er høj. Sporet er ikke afmærket, man løber efter egen GPS og dele af ruten er cross country. Med andre og skulle jeg lære at navigere, om natten, i regn – alene. Det var den største og fedeste udfordring. Jeg fik skaffet det nødvendige gear og gik i gang med træningen. Før jeg så mig om var det den 20 november og jeg ankom til det hotel hvor vi skulle bo. Jeg havde købt den store pakke, der omfatter hotel ved mål, mad og transport til start – det kan klart anbefales.
Løbet
Selve løbet havde 20 deltagere, og det afspejlede organisationen også. Hvis man forventer en stor forkromet løbsorganisation er det ikke dette løb men skal til – her kendte alle alle og det var super hyggeligt (men jo mere tysk man taler jo sjovere er det). Aftenen før løbet blev brugt til en kort race-briefing og lidt reklamer for løbets arrangørs butik.
Distancen er indledningsvis oplyst til 120km, men i løbet af løbsdagen ender arrangøren med at indrømme den nok er 127. Han holder dog fast i de 4.400 positive højdemeter.
Det er opdelt i en ben på ca. 40 km, derefter to “vinger” på hver ca. 20 og til slut ca. 47 hjem
Jeg falder rystende af kulde om i campingstolen og ser på varmelampen som Micha ikke kan få gang i. ”Tag dig for fanden sammen mand” tænker jeg – ”hvor svært kan det være”.

Udstyr
På mine lange ture har jeg nogengange min Garmin Explorer med. Den virker altid, og hvis der ikke er mobildækning kan den sende SMS via sattelit. Det er dog sjældent jeg har brug for den i Danmark.


Udstyr
Mit ekstraudstyr på turen var egentligt sparsomt
- eTrex 20x gps
- Løbestave
- Ekstra batterier
- Trøje og regnbukser i rygsækken
- Pandelampe
Start på The Real Kick – 2017
Kl. 09:00 stod vi klar til start i Moselkern. Ca. 127km venter forude og man kan se op i bakkerne. Vi bliver sendt af sted og lunter stille og roligt derudaf. De første 100 højdemeter kommer alligevel på de første par km, og der er ingen grund til at brænde helt ud fra starten.
Vi løber stille og roligt. Fokus er hele tiden på GPS’en da jeg ikke vil risikere at løbe forkert Vi løber gennem smukke skove, forbi et par små slotte, langs vandløb, over vandløb og gennem vandløb. Jeg ser små hyggelige kroer i midten af skoven, og hoteller så idylliske at man skulle tro det var fra en film.
Første depot
Efter 30 km kommer første depot hvor der er vand, the og lidt slik. Og en øl hvis man skulle have lyst J det har taget ca. 4 timer, hvilket faktisk er lidt for hurtigt i forhold til min plan, men ikke hurtigt som sådan.
Efter yderligere små to timer kommer vi til det ”store depot”. Herfra skal man løbe 2 vinger af ca. 20km. Jeg laver en hurtigt depotgennemgang da jeg vil udnytte så meget dagslys som muligt. Det betyder at jeg tager af sted med 2 andre der har været i depotet noget længere end mig, men det passer godt – det er en hollænder og han taler engelsk. Vi følges de næste 50 km så det var godt selskab.
Den første del af løbet bød på den del løb op ad – og det gik egentlig meget fint. Distancen fra 40 – 60 km klarer vi i fin stil, og da det blev mørkt gik det også ok. Jeg lærte hurtigt at justere styrken på pandelampen så jeg både kunne se GPS og skov. Vi løb en del i skov, men kom også igennem små landsbyer og så en del ensomme huse og borgruiner. Da det blev mørkt kunne man ligesom fornemme at andre sanser blev skærpet, så lige pludselig kunne vi høre en masse. Blandt andet forvirrede lyden fra vindmøller os en del, da det lød som flyvemaskiner der kredsede rundt over os. Efterhånden som mørket faldt på fladt temperaturen også. Det var ikke rigtig koldt, men det blev køligere. Denne langsomme temperatur sænkning endte med at blive en af pindene i min kiste.
Status efter 60km
Da vi kom til depot efter 60 km var det tid til en smule suppe, lidt frisk energi og en kop kaffe. Men til min store fortrydelse var der ikke mere kaffe tilbage, så jeg måtte ”nøjes” med te. Jeg lærte over tid at dette løb ikke er som de andre, det kan faktisk godt være at der bare er noget der mangler… ”deal with it”. Der var dog både øl, sodavand, Red Bull, Chokolade, ostemad og mange andre gode sager.
De næste 20km var en lang march med småløb ind imellem. Det var mørkt, det var begyndt at regne og det var svært at se sporet. Vi var stadig tre der fulgtes, og det gik faktisk fint. Vi kom frem i et fornuftigt tempo, selv om vi ikke løb så meget. Timerne gled bare lidt af sted, og selv om vi brugte næsten 4 timer på de 20 km, var vi ved godt mod. Tøjet holdt stand for kulde og vand, og sokkerne var stadig tørre. Whats not to like.
I problemer
Som man kan se på højdeprofilen er der en del op og ned på ruten, og benene var da også møre, men jeg følte mig ikke presset af vejr, mørke eller andet så humøret var højt da vi begav os ud på de sidste ca. 27 km. Men her begyndte problemerne. Efter ca. 5 km ville mit ur ikke længere da der næsten ikke var mere strøm på. Isoleret set ikke et stort problem, så jeg slog tracking fra og brugte det normale ur og kiggede bare på klokken. Efter ca. 10 km kunne jeg ikke holde tempo med de andre, og det løb fra mig. Det var ok – jeg havde forventet at løbe turen alene, så det gjorde ikke så meget, og jeg er god til at navigere. Problemet opstod efterhånden som især mit højre ben ikke ville med mere, især når det gik nedaf. Jeg kunne næsten ikke styre hvor jeg skulle sætte foden, og hvert skridt nedad var næsten uudholdeligt – jeg aflastede dog lidt med mine stave, men det var ikke muligt at reducere det nok. Samlet betød det at tempoet gik meget ned, og jeg dermed også havde sværere ved at holde mig varm. Her begik jeg en fatal udeladelsessynd – jeg undlod at tage mine medbragte regnbukser på. Kulden kom simpelthen snigende ind på mig, og jeg bemærkede det ikke. Jeg kom langsom frem, men da jeg nåede 100km depotet kl. 03.30 kunne jeg godt se jeg ikke ville kunne gennemføre de sidste 25 km inden for tidsgrænsen. Jeg faldt rystende af kulde om i campingstolen, og måtte nødtvungent indkassere karrierens første DNF.
Erfaringer
Mit 2017 mål var at løbe 100 km – og det opnåede jeg – oven i købet med flere højdemeter end jeg nogen sinde havde prøvet før. Derudover fik jeg en masser erfaringer der skal med næste gang
- Træn med din GPS (og alt dit andet udstyr)
- Der skal trænes nedløb og core
- Sørg for at have styr på det varme tøj og regntøjet
Til næste gang vil jeg se efter noget varmere tøj, og pandelampen skal måske skiftes ud. På GPS’en overvejer jeg en bedre kort – det kunne jeg se på de andre fungerede godt, men det gav mig nu ikke problemer. Kort er meget dyre til disse GPS’er. Selve enheden fungerede fint
Recent Comments